En pressekonference om kampagnen "Let's Save Little Hearts", iværksat og organiseret af WIŚNIOWSKI, blev afholdt d. 4. september. Denne kampagne har til formål at yde hjælp til de små patienter på hjertekirurgisk center på Krákows børnehospital gennem støtte til Schola Cordis-fonden.
"Let's Save Little Hearts" er WIŚNIOWSKI's seneste tiltag inden for virksomhedens politik for samfundsengagement. WIŚNIOWSKI vil sammen med sine salgspartnere gøre alt for at fremskaffe så mange midler som muligt for at støtte hjertekirurgisk center på Krákows børnehospital, hvor de ansatte hver dag kæmper for de små patienters liv. Ofte er deres indsatser intet mindre end mirakuløse. Konceptet bag kampagnen, fondens behov og nødvendigheden af at støtte initiativer som dette blev diskuteret under pressekonferencen, der blev afholdt på Hotel Sofitel Victoria i Warszawa. Udfordringerne blev drøftet af: Krystyna Baran – Bestyrelsesformand for WIŚNIOWSKI,
Katarzyna Świderska – Marketingdirektør hos WIŚNIOWSKI og professor Janusz Skalski – direktør for hjertekirurgisk center på Krákows børnehospital og kampagnens ambassadør. Mødet blev forestået af journalist og tv-vært Filip Chajzer.
"WIŚNIOWSKI har eksisteret i 28 år. Vi har lige fra begyndelsen støttet en række vigtige initiativer. Denne gang vil vi gøre det muligt at sikre, at behandlingsstandarder opretholdes og samtidig understøtte udviklingen af det hjertekirurgiske center på Krákows børnehospital, hvilket indebærer løbende indkøb og opgradering af det nødvendige udstyr til afdelingen. Dette kræver betydelige investeringer. Det er af netop denne grund, at vi har indledt denne kampagne, og vi opfordrer alle til at slutte sig til os.
Vi er af den opfattelse, at hvis vi arbejder sammen, er vi bedre rustet til at nå vores mål, og som følge heraf kan vi redde flere små hjerter," understregede Krystyna Baran, bestyrelsesformand for WIŚNIOWSKI.
WIŚNIOWSKI går efterårssæsonen i møde med energi og beslutsomhed og inspirerer flere og flere mennesker, herunder kunder og salgspartnere. Drivkraften bag initiativet er det attraktive specialtilbud, der gavner begge parter, hvilket helt sikkert vil gøre tilfredsheden ved at hjælpe børn endnu større. Vores specialtilbud giver vores kunder mulighed for at nyde særlige vilkår i forbindelse med køb af WIŚNIOWSKI-garageporte, -døre, -porte og -hegn i smartCONNECTED-versionen. Dette tilbud bringer det nyeste inden for intelligent hjemmeteknologi inden for rækkevidde og forbedrer ikke blot brugernes komfort og sikkerhed, men hjælper også de små patienter på hjertekirurgisk center på Krákows børnehospital.
Pressekonferencen var et forspil til yderligere aktiviteter, som WIŚNIOWSKI planlægger at løfte sløret for i den nærmeste fremtid.
De, der ikke kunne deltage i mødet, kan se en videoreportage fra pressekonferencen på vores Facebook-side.